DA SV

Artikel - case

Metro mellem Danmark og Sverige vil halvere rejsetiden over Øresund

Københavns Kommune og Malmø Stad har en vision om at etablere en metroforbindelse mellem de to byer, og dermed styrke den fysiske forbindelse med Danmark og Sverige. Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak programmet har siden 2012 delfinansieret denne vision.

Øresundsmetroen forventes at have en rejsetid på 20 minutter fra Københavns Hovedbanegård til Malmø Centralstation - en halvering af nuværende rejsetid med Øresundstoget.

Stærkere fælles arbejdsmarked og kortere rejsetid

Samarbejdet over Øresund er af væsentlig karakter og har skabt grundlag for øget økonomisk vækst. Hele 27 procent af det samlede bruttonationalprodukt i Danmark og Sverige skabes i Øresundsregionen.

Projektet vurderer, at en grønnere, hurtigere og mere bæredygtig transportløsning vil bidrage til et endnu stærkere fælles arbejdsmarked og kortere rejsetid til arbejde, uddannelse og kulturelle begivenheder. Antallet af arbejdspladser inden for en radius af 60 minutter vil stige fra 800,000 til 1,3 millioner. Med den kortere rejsetid vil antallet af indbyggere, der kan nå hinanden inden for en time vil stige fra 1,3 mio. op til 2,3 mio.

Hvorfor en Øresundsmetro?

Siden Øresundsbroen åbnede i år 2000, er udvekslingen af pendlere mellem de to lande steget stødt. Pendlingstrømmen er steget fra 2.600 pendlere før Øresundsbroen til et ca. 18.500 daglige pendlere. Undersøgelser viser en stigning i antallet af togpassagerer vil fordoble fra 30.000 i 2010 til 68.900 i 2030. I følge analyserne er den maksimale kapacitet med nuværende Øresundstog 60.000 togpassagerer dagligt. Fremtiden byder derfor på en meget overfyldt Øresundsbro med flere afgange, hvor også godstog og langdistance tog vil stige, når Femern Bælt-forbindelsen åbner.

Det tyder på, at der formentligt ikke er mange år til, at Øresundsbroens kapaciteten slipper op, hvilket vil øge risikoen for trafikforstyrrelser. Derfor er en ny og supplerende løsning nødvendig. En Øresundsmetro vil aflaste en del af den nuværende persontrafik, herunder pendlingsstrømmen mellem Danmark og Sverige og Malmø. Øresundsmetroen vil frigøre plads til andre tog på broen.

I øjeblikket gennemføres projektets fjerde fase af forundersøgelsen af en Øresundsmetro, som ventes være klar i 2020. I denne fase vil fokusl være på undersøgelse af lokale, regionale og nationale trafikale effekter samt analyser af nationale og internationale koblinger til højhastighedstog og Femern Bælt-forbindelsen.

Se Øresundsmetroens egenproducerede film nedenfor:

Øresundmetro bidrager blandt andet til FN's globale mål #11 med fokus på bæredygtige byer og lokalsamfund.

Artiklens baggrundsbillde: Københavns Kommune