DA SV

Søg støtte fra eu og interreg

Vi er ikke bare papirnussere.

Vi er EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak – en flok bureaukrater, som hver dag nedkæmper bunker af papir. Men det er ikke det eneste, vi gør. Vi kæmper også mod rigtige samfundsproblemer som eksempelvis barnløshed, klimaforandringer og arbejdsløshed i Sverige, Danmark og Norge.

Det kan du også komme til med finansiering fra os.

Den eneste vej er frem

Vi har siden 2014 investeret næsten 127,6 millioner euro i projekter mellem svenskere, danskere og nordmænd. Projekter, som gør over grænsen for at løse vigtige samfundsudfordringer til gavn for virksomheder, kommuner, regioner, lande og Europa. Vigtigst af alt investerer vi i projekter, som arbejder for en bedre verden for dig. Du kan læse mere om vores resultater og hvad EU gør på denne side.

Med de sidste penge vil vi ikke bare fortsætte med at bygge broer af samarbejde. Vi vil også bygge broer til fremtidens Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak. Vi kalder det for brobyggerprojekter.

Bedre rustet med et brobyggerprojekt

Hvis du er en offentlig eller privat aktør, som vil arbejde over grænserne i Skandinavien, kan du få op til 100.000 euro af betalt af os i et brobyggerprojekt. Her kan du lave det indledende arbejde og forberede dig på at starte et flerårigt projekt med højere ambitioner og flere penge fra os. Et brobyggerprojekt skal Brobrygerprojekterne skal have fokus på den kommende programperiode 2021-2027.

Selvom vi er gode papirnussere har vi prøvet at mindske mængden af papirarbejde - både for dig og for os. Ved at læse videre på denne side kan du lære mere om, hvad du kan lave i et brobyggerprojekt eller du kan kontakte os gennem skemaet nedest.

Følg os på LinkedIn

Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak består af 11 regioner i Sverige, Danmark og Norge, nærmere bestemt Skåne, Halland, Västra Götaland, Hovedstaden, Sjælland, Midtjylland, Nordjylland, Agder, Oslo, Vestfold, Telemark og Viken. Vores arbejde tager udgangspunkt i de samfundsudfordringer, som berør Skandinavien.

Husk at følge os på LinkedIn. Så går du ikke glip af nyheder om vores resultater og de muligheder for EU-støtte, som vi kan tilbyde dig.

For dig som er ny

Er du usikker på, om Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak er noget for dig? Med et etårigt brobyggerprojekt kan du teste, hvor godt din projektidé holder. Du kan skabe værdifulde kontakter på tværs af grænserne og får god erfaring, som du senere kan bruge til at drive et flerårigt projekt i større skala.

  • Du står for projektideén. Aktiviteterne i projektet kan handle om at lave forberedende analyser for at identificere hvilke spørgsmål et større, fremtidigt projekt kan handle om. Det kan også handle om at "samle holdet" - jeres partnerskab ind i fremtiden.
  • Du kan være offentlig eller privat aktør med virke i en eller nogle af vores 11 regioner omkring Øresund, Kattegat eller Skagerrak. Enkeltmandsvirksomheder og private personer kan ikke søge støtte hos os.
  • Som dansk aktør skal du have en svensk og/eller norsk partner.

Har du været med før?

Så ved du, hvor værdifuldt det er at holde en projektorganisation i gang og klar til fremtidige udfordringer. Et brobyggerprojekt giver jer mulighed for at justere, planlægge og forme jeres projekt i perioden 2021-2027 - allerede nu .

Fokus i dit projekt

Vi er ved at skrive programmet for Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2021-2027. Det er derfor endnu ikke klart hvilke områder, du kan søge støtte inden for. Men der findes et forslag, som i skrivende stund er under behandling. Forslaget indeholder fire områder:

1: Innovativ region for en smart og bæredygtig økonomisk transformation

Her lægges vægt på innovation med fokus på virksomheder. Projekter inden for dette prioriterede område skal fokusere på at styrke den globale konkurrenceevne i Øresund, Kattegat og Skagerrak, have en klar grænseregional merværdi og en stærk tilknytning til de fælles fokusområder som grøn omstilling og sundhedsvidenskab.

2: Bæredygtig cirkulær og klimasmart region

Dette område vil fokusere på vedvarende energi, cirkulær økonomi og forebyggelse samt tilpasning til klimaændringerne.

3: Sammenhængende region med bæredygtig mobilitet

Fokus er her på at udvikle et mere bæredygtigt og effektivt transportsystem i regionerne.

4: Grænseløs arbejdsmarkedsregion

Dette inkluderer projekter, der arbejder for at videreudvikle det fælles, grænseregionale arbejdsmarked og for at sikre et fremtidigt, kompetent marked med global tiltrækningskraft.

Vores rådgivere hjælper dig gerne, når du vælger en indsatsområde til dit projekt - og med andre dele af ansøgningsprocessen. Kontakt os via nedenstående formular, så hjælper vi dig videre.

Kontakt os


Skriv din e-mail

Beskriv kort, hvor du arbejder og hvorfor du er interesseret i et brobyggerprojekt.